Sammenhold og udvikling.

online tilmeldinghjertestarter

Ungdomsklubben GLUK

Klubben har til huse i lokaler i Fælleshuset i Grejs. Der er valgt et klubråd, som sammensætter et program for vinterhalvåret.

Det er en alkohol og rygefri klub, som mødes hver torsdag aften fra kl. 18.30 til 21.00.

Man kan begynde at gå i GLUK, når man går i 4. klasse og kan fortsætte til om med 9. klasse.

Ca. en gang hver anden måned arrangeres GLUK-Late Night for de unge i 7-9 klasse.

I er velkomne som forældre til at komme og kigge om torsdagen, hvor vi gerne svarer på jeres spørgsmål.


Grejs Rideklub

Grejs Rideklub er et af flere steder i Grejs og omegn hvor der tilbydes ridning. Klubben, som ligger i naturskønne omgivelser i udkanten af Grejs by, blev stiftet i 2004, og har ca. 17o medlemmer, hvoraf 90 % er børn og unge.
Det er en velfungerende rideklub med mange forskellige aktiviteter året rundt. Der afholdes ridestævner, kurser, udflugter og ridelejre.
Klubbens formål er primært at vække interesse for ridesporten og dens mange muligheder.
Der undervises i dressur, spring, ponyridning, voltigering, tante/herre ridning og miniridning.

Aktiv Tøsetrip

Vi er en gruppe "tøser" der mødes for at være sammen omkring forskellige motions- og aktivitets former alt efter tid, lyst og interesse.
Vi mødes torsdage kl. 18.30 ved byens digitale info display.
Vi er fælles om at lave et sjovt, spændende og givende program. Programmet kan sendes på mail til interesserede.


Præmiewhistklubben

Klubben har kørt i 40 år og har til huse i Grejs Borgergård. I vinterhalvåret spilles der whist hver mandag kl. 19. Det er gammeldags whist, der spilles, hvor der spilles 2 gange 24 spil med skiftende makker.
Kom og vær med og føj nyt blod til klubben.


Kend din by, Brug din by, Bak op om din by og Vær med til at gøre din by endnu bedre

Nyhedsmail

Her kan du nemt og hurtigt tilmelde dig til vores nyhedsmail.
Så er du altid opdateret med hvad der sker i Grejs og omegn.