Velkommen til GREJS.... Dét nice!

online tilmeldinghjertestarter

Stavgymnastik i Grejs 2019

stavgymnastikSå nærmer tiden sig, hvor vi skal i gang med staven igen.
Sidste år var der i alt 59 deltagere fordelt på 2 hold – det tal vil vi gerne slå i år, så tag naboen under armen.

Tilbuddet gælder for alle og er lige velegnet for unge og ældre/ kvinder og mænd, som trænger til at få strammet op i de slappe muskler og stive led. Alle er velkomne.

Stavgymnastik er hverken svært eller særlig anstrengende og alle kan være med, uanset form og alder. Øvelserne består af en række sving, stræk og træk ved hjælp af en stav. Vi kommer også til at lave øvelser for balancen og den gode holdning. Det hele foregår til god musik.

Gymnastiktøj er ikke nødvendig, men let og løstsiddende tøj anbefales.

Vi starter igen i år op med 2 hold.  En forudsætning for et hold er, at der er mindst 15 tilmeldte.

  • Hold 1) Onsdage kl. 09.00. Første gang den 10. april.
  • Hold 2) Tirsdage kl. 17.30. Første gang den 16. april.

Træningen foregår på parkeringspladsen ved Klubhuset eller Kulturcenteret, og det hele varer ca. 30 – 40 minutter.

Vi træner ca. 30-35 gange i løbet af sæsonen (afhængig af vejret), og betaler et gebyr på 205 kr.  Idrætsforeningen sørger til gengæld for stavene.

Mange vil opdage, at skavanker i ryg, skuldre og nakke bliver mindre generende, og at holdning, balance og det almene velbefindende bliver væsentlig forbedret.
Man kommer ikke til at svede, men der er stor risiko for en smidig krop, velvære og en god fornemmelse i kroppen efter træningen.

Tilmelding til undertegnede senest den 1. april.

Husk at opgive mobilnummer og hvilket hold du er med på (hold 1 eller hold 2).
Send til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Med venlig hilsen
Niels

(Hold 1 har den gode vane at medbringe en kop kaffe og måske en lille én til halsen, som nydes mens vi hygger os med de sidste historier efter træningen.)

Nyhedsmail

Her kan du nemt og hurtigt tilmelde dig til vores nyhedsmail.
Så er du altid opdateret med hvad der sker i Grejs og omegn.

Grejs "fly-by"

Info-display

  • 2019-06-24
  • GrejsAntenne
  • 2019-07-01
  • 2019-06-23