Sammenhold og udvikling.

online tilmeldinghjertestarter

Åben Tegnestue

D. 20/11-2018 kl. 17-20 på friskolen.

INVITATION TIL ”ÅBEN TEGNESTUE”   - det tager kun 5 minutter.

Invitationen er sendt til alle borgere i Grejs og omegn

tegnestue 1Vær med til at sætte dit præg på udearealet ved og omkring Grejs Kulturcenter

Det skrider planlagt fremad med opførelsen af vores nye Kulturcenter, og nu er turen kommet til, at vi skal kigge på potentialer og perspektiver for udearealerne ved og omkring centret.

Centrets mange kommende brugere og potentielle brugere af udeområderne er i den forbindelse meget vigtige interessenter. Meningen er, at udearealet skal indrettes, så flest mulige borgere finder det attraktivt at være der, om det er med høj puls, lav puls eller hvile puls.
Med denne indledning håber vi, at I vil være med til at sætte jeres præg på indretningen af udearealet ved og omkring centret.

Vi har allieret os med DGI Facilitetsudvikling, og de vil hjælpe os i en proces, hvor vi får beskrevet de forskellige interessenters individuelle ønsker til udearealet.

Den 20. november inviteres I derfor til ”Åben Tegnestue” i Gimlesalen på GrejsfriSkole. På denne dag, i tidsrummet kl. 17.00 – 20.00, vil det være muligt for jer at dumpe ind, når det passer jer. DGI Facilitetsudvikling har på denne dag tre arkitekter siddende i Gimle. De vil, i dialog med jer, kunne visualisere jeres drømme og de ønsker I har til de forskellige elementer på udearealet.

Det behøver kun at tage 5 minutter af din/jeres tid, men gerne længere tid – hvis I har mulighed for det.
Vi byder på en kop kaffe, vand og lidt sødt til ganen.

Disse visualiseringer med dit/jeres input vil indgå i det videre arbejde med bl.a. at finde finansiering til projektet. Det er bestyrelsen for Grejs Kulturcenter, Grejs-Dalen Idrætsklub og DGI’s arkitekter, der efter ”Den Åbne Tegnestue” prioriterer og udarbejder den endelige idéskitse.

 Vi håber, at rigtig mange borgere vil benytte sig af lejligheden i forhold til at sætte sit præg på den fremtidige udvikling. Og……………. at vi ses – den 20. november J

P.S. vi forudsætter at matriklen bliver mere firkantet, så der er plads til en ekstra boldbane til Idrætsforeningen længst mod vest. Det plads vi mister der, forventer vi at få igen mod nord. Dette er ikke vedtaget, men et stort ønske og en forhåbning.

De bedste hilsner
Bestyrelsen for Grejs Kulturcenter   /   Grejs-Dalen Idrætsklub / DGI Facilitetsudvikling

tegnestue 2

Nyhedsmail

Her kan du nemt og hurtigt tilmelde dig til vores nyhedsmail.
Så er du altid opdateret med hvad der sker i Grejs og omegn.