Bak op om din by

online tilmeldinghjertestarter

Hjertestarter

Den nye hjertestarter, som er doneret af TrygFonden, hænger udendørs ved Grejs Friskoles hovedindgang, så den er tilgængelig hele døgnet. Hjertestarteren er registreret på hjertestarter.dk, så alle kan se, hvor den hænger, og 1-1-2 kan henvise til den, hvis de modtager alarmopkald om hjertestop i nærheden. Opsætningen af hjertestarteren er sponsoreret af AC-EL, Vejle.


Grejs Friskole sætter livreddende førstehjælp på skoleskemaet

Eleverne på Grejs Friskole skal lære at redde liv. Derfor har skolen søgt og fået doneret en hjertestarter fra TrygFonden, og samtidig bliver skolen certificeret ”Du kan redde liv”-skole. Skolen forpligter sig dermed til at gå forrest for at uddanne eleverne til en generation af livreddere, der fremover skal være med til at sikre, at flere overlever hjertestop uden for hospital.

Grejs Friskole er blevet certificeret ”Du kan redde liv”-skole og sætter nu ekstra fokus på, at alle elever, når de forlader skolen, skal være uddannet i livreddende førstehjælp og kunne bruge en hjertestarter. Derfor bliver alle elever i 7.-9. klasse fremover undervist i livreddende førstehjælp hvert skoleår, og udvalgte lærere har været på kursus i livreddende førstehjælp, så de er rustet til at undervise eleverne.

Bag initiativet står TrygFonden, som ønsker at videreudvikle den førstehjælpskultur, der er vokset frem i Danmark i de senere år, hvor flere og flere lærer at redde liv og træder til, hvis de er vidne til et hjertestop.

Om TrygFonden

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.

Sådan redder du liv

Hvis du er vidne til et hjertestop, skal du som det første ringe 1-1-2. Herefter vil det sundhedsfaglige personale guide dig igennem livreddende førstehjælp, indtil ambulancen når frem. Hvis der er en hjertestarter i nærheden, og I er flere vidner til hjertestoppet, vil personen fra 1-1-2 bede jer hente den.
Når hjertestarteren er fremme, skal du gøre følgende:

  • Åbn og tænd hjertestarteren, der med en stemme vil guide dig igennem hele forløbet.
  • Fjern tøjet fra personens overkrop og placer hjertestarterens to elektroder på brystet, som anvist på elektroderne.
  • Hjertestarteren vil fortælle dig, om du må røre ved personen, mens hjertestarteren analyserer personens tilstand.
  • Hjertestarteren giver besked på, om du skal fortsætte hjertemassage og kunstigt åndedræt eller afgive stød ved at trykke på en knap på hjertestarteren.
  • Det kan være nødvendigt med flere stød.
  • Lyt altid til hjertestarterens anvisninger.
  • Ved 1-1-2 opkald, lyt altid til det sundhedsfaglige personales vejledning.
  • Læg personen i stabilt sideleje, når der er normal vejrtrækning, og afvent ambulancen.

Grejs Friskole sætter fokus på at redde liv

  • Skolen har en hjertestarter, som hænger, så den er tilgængelig hele døgnet.
  • Skolen har registreret hjertestarteren på hjertestarter.dk, så den er synlig for alle inkl. det sundhedsfaglige personale hos 1-1-2.
  • 12 medarbejdere på skolen og andre voksne, der ofte færdes på skolen, har været på kursus i livreddende førstehjælp og brug af en hjertestarter.
  • Alle elever i udskolingen bliver undervist i livreddende førstehjælp og brug af en hjertestarter mindst én time per skoleår.
  • Alle elever på skolen er blevet orienteret om hjertestarterens placering.
  • Skolen er certificeret ”Du kan redde liv”-skole.
  • Selve opsætningen af hjertestarteren på Grejs Skole er sponsoreret af AC-EL, Vejle
Kend din by, Brug din by, Bak op om din by og Vær med til at gøre din by endnu bedre

Nyhedsmail

Her kan du nemt og hurtigt tilmelde dig til vores nyhedsmail.
Så er du altid opdateret med hvad der sker i Grejs og omegn.

Info-display

  • Flex Sport 1
  • Olsmag 1
  • Babys efterår 2024 info
  • rsmøde 2024 info 2
  • Senior 1
  • Spejder 1
  • Frokost 9 2024 NY info
  • Musik 1
  • ML efterår 2024 info

Facebook